Vejen til helvede er brolagt med "skal" og "bør".
Disse 2 ord som nemt får os til at føle vi skal opfylde en pligt - og dermed er det også nærliggende at tro man nu har opfyldt dagens kvote - og derved ændrer vores fokus fra Gud og over til jeg-har-fortjent-min-frelse.
Bibellæsning og bøn er individuelt hvad der nu passer den enkelte. Hvad der kommer til at være en naturlig del af vores liv.
For min del bliver jeg nemt fanget i ritualer - f.eks. at læse et bestemt antal kapitler, eller læse i et bestemt tidsrum. På samme måde med andagt og bøn og "så har jeg gjort min pligt".
- Hvilket er religiøsitet ud fra definitionen på religiøsitet: at gøre og sige de ting der nu skal gøres - og derved har jeg gjort mig fortjent til..
Så kan jeg roligt gå ud og gøre det JEG har lyst til, uden mere indblanding fra Guds side/uden at blande Gud ind i det..
Jesus døde 1 gang for alle. Bogstageligt.
Og genopstod fra de døde. Han døde for vore synders skyld. Så vi kan stå syndfri over for Gud. Han betalte din og min skyld så vi ikke skulle gøre det selv.
- hvilket vi ikke kan, da vi er skabt til at gøre gode gerninger 25/7. Så kan vi ikke gøre noget ekstra så vi gør os fortjent til..
Men derved er vi også frie til at gøre det vi er skabt til. Jeg skal ikke længere tænke på at være god nok - hvilket aldrig var nødvendigt. Gud venter ikke på at vi bliver "gode nok" og SÅ vil han have med os at gøre.
Jesus døde og opstod LÆNGE før nogen af os blev til..
Så er jeg da fri til at gøre det jeg er skabt til. Gud ser ikke efter vores perfekte indats men efter vores villighed. Villighed til at gå men måske fejle. Og så tager han det vi opnåede i hans hænder og gør det til noget der er perfekt.
"ALT samvirker til gode for den der elsker Gud"
Kristne har en tendens til at ville fortælle alle andre kristne hvordan tingene skal gøres. Hvad der ser fromt ud. Hvad vi mener er den ENESTE rigtige måde..
Samtidig har vi en tendens til at samles med andre kristne og snakke om Gud. Fint nok for så vidt.
- men egentlig blev vi ikke kaldet til at forsamles i lukkede rum og vidne om Gud der, men til at være lys og salt ude i verden.
At bære vidnesbyrd om Jesus Kristus ud til alle mennesker. - om nødvendigt med ord..
For vi snakker meget. Og diskuterer meget.
Vi DISKUTERER Bibelen med f.eks ateister. Og det kan vi så blive ved med...
Vi CITERER Bibelen som bevis for det ene eller det andet. Og så kan man derfra diskutere om det er opspind; fiktive historier osv.
Jesus kaldte os til at være VIDNER. Vidner om det vi har set, hørt og oplevet med Gud.
Helbredelses miraklerne i Bibelen var beviser for mennesker for, at Jesus ikke bare var et menneske med mange (kloge) ord.
De stadfæstede det han sagde.
Ligeså med apostlene. Med Paulus. De hørte det Jesus sagde, og så også miraklerne.
Apostlene pinsedag citerede ikke Skriften, men vidnede om det de havde set og oplevet med Jesus.
Jesus sendte dem ud for at vidne om det de havde set og oplevet: "blinde ser, lamme går... himmerige er kommet nær".
Gud har for mange advokater og for få diplomater. Advokater der mener de skal forsvare Gud - som om han ikke er i stand til det selv.. Advokater der vil overbevise andre om Guds eksistens og derfor diskuterer på livet løs. Hvilket ikke fører til noget, da det ender i et spørgsmål om hvem der (intellektuelt) har ret.