Det perfekte profilbillede
Her er syv enkle tips til at få din KristenDate-profil til at vække andres interesse.
At bruge billeder på din KristenDate-profil er meget vigtigt! Nogle dating-sites oplyser, at profiler med billeder optræder i op til 10 gange så mange søgeresultater, som dem uden. Andre hævder 15 gange så mange. Uanset hvad, er der ingen tvivl om, at et billede eller flere bringer dig mange trin tættere på at finde kærligheden online.
Og nej, det handler ikke om at folk vil se, hvor smuk du er. Det handler om at give andre kærlighedssøgende et ansigt at beskæftige sig med. Lad dem se, hvem du er. Lad dem lære dig at kende. Hvilke billeder du vælger, er også vigtigt. Hvad du gør på billederne kan påvirke folks første indtryk af dig, både i negativ og i positiv retning.
Med det rigtige billede, kan du være i stand til at fange opmærksomhed fra en person, der ellers ville have scrollet forbi? Her er syv tips til, hvordan du kan få et profilbillede, som fænger:
1. Se ind i kameraet. Smil!
De fleste af os er tiltrukket af folk, der lader til at være venlige og glade. Hvis du fylder din profil med portrætter, hvor du stirrer dystert ud i horisonten, eller hvor du spiller smart i fitness-centret, kan du nemt komme til at virke kedelig. Vis i stedet, hvordan du ser ud, når livet smiler til dig, og du er okay - så vil nogen måske ønske at have det rart sammen med dig.
2. God kvalitet
Billederne bør ikke være sløret, for lyse, for mørke, taget på for stor afstand eller på anden måde hindre at man ser, hvordan du rent faktisk ser ud. Og hvis du benytter et dårligt profilbillede, taget i sofaen foran tv'et den aften, du fandt ud af, at du havde brug for et profilbillede, vil det se ud som om dette ikke er vigtigt for dig. Eller at du er ligeglad med, hvordan du ser ud. Husk at andre overvejer, om du kan være en fremtidig kæreste...
3. Vær reel
Ja, alle ønsker at "se godt ud", men ikke fald for fristelsen til at uploade billeder, hvor du ikke ser ud som dig selv. Måske har du et portræt, hvor dine ører ikke ser så store ud, eller hvor skyggerne skjuler, at du er ved at blive skaldet – men hvis du portrættere dig selv meget anderledes, end du er, kan fremtidige dates opleve, at du har løjet for dem. Vær ærlig og reel. Vis dem, hvordan du rent faktisk ser ud, og gør det med stolthed. Hverken store ører eller skaldethed skal være "turn off». Selvsikkerhed er absolut tiltalende!
4. Vis dig fra din bedste side
Det kan virke som en selvfølge. Men mange mennesker lægger et billede af sig selv ud, hvor de med vilje ikke "ser godt ud». Måske er de iført mærkelig tøj, solbriller, hovedbeklædning eller de skaber sig. Nogle gange er det måske for at vise, at de har en humoristisk side, men det gør det også svært for en person, der ikke kender dem, at danne sig et billede af, hvorledes de ser ud. Og de kan ende med at fremtræde usikre. Du er velkommen til at uploade et sjovt billede af dig selv fra Halloween på jobbet eller karnevalet i menigheden, men sørg for at der er andre billeder på din profil, der viser, hvordan du ser ud.
5. Billede i helfigur
Billeder, der viser dig i helfigur, bør ikke bruges som det vigtigste billede, men det er udmærket, hvis der findes et på din profil. Potentielle kærester er nysgerrige efter, hvordan du ser ud og spekulerer måske, hvorfor du kun viser nærbilleder af dit ansigt. Har du noget at skjule? Er du høj eller lille? Tyk eller tynd? Hvilken type kropsholdning har du? Det handler ikke om at dømme nogen efter, hvordan deres krop ser ud, men om at skabe et indtryk af, hvem de er.
6. Vær aktiv
Vælg billeder, der viser, hvad du kan lide at gøre, og hvilke interesser du har. Måske har du et billede af dig selv på en cykeltur? Eller øver med kirkekoret? Eller lufter hunden? Sådanne billeder viser både, hvordan du ser ud, og hvad du kan lide at gøre. Således fremtræder du engageret og aktiv - og det kan måske være lettere for en potentiel kæreste at tage kontakt, hvis han eller hun ser, at I har nogle fælles interesser?
7. Vær sammen med andre
Billeder, der skildrer dig sammen med familie og venner viser, at du også har en social og omsorgsfuld side. De, der besøger din profil vil se, at du er i stand til at have sunde relationer til andre mennesker, og at du er en del af en "flok", der kan lide at være sammen med dig. Sådanne billeder bør aldrig bruges som det vigtigste billede (fordi man kan være usikker på, hvem i gruppen, der er dig), men er et godt supplement til din profil.