Debat

Oprettet 15-07-2025 af vaelbu, kvinde, 60 år, Region Syddanmark.

Tro, bevægelse og samvittighed- hvor går grænsen?

Hej alle sammen

Jeg har længe gået med en tanke, som jeg gerne vil dele og høre jeres syn på. Jeg elsker at danse – både som træning (fx zumba og dans i fitnesscenter) og som en måde at slippe glæden løs. For mig føles det livsbekræftende og naturligt.

Men jeg mærker, at når det kommer til social dans – fester, arrangementer klubber eller dansesteder – hvor jeg alligevel sjældent tager hen

så dukker der spørgsmål op i min samvittighed??Hvor går grænsen for, hvad der er passende som kristen?

Kan man danse socialt med hjertet i fred – eller risikerer man at miste noget af sit vidnesbyrd?

Handler det om stedet, musikken, intentionen – eller noget helt andet? Jeg tror ikke Gud er imod glæde og bevægelse – men hvordan bevarer vi en balance?

Jeg ville elske at høre jeres tanker, oplevelser og måske bibelske perspektiver. Ikke som en debat med “rigtige” og “forkerte” svar – men som et trygt rum for refleksion og samtale.

Tak fordi du læser med.

Håber vi kan hjælpe hinanden til at finde fred og frihed i troen.

Svar | Citere | Advare | Overvåg

Svar på indlæg

#1. Postet 29-12-2025 af Sojourner

Hej Vaelbu.

Jeg tænker det vigtigste vi kan være som vidnesbyrd for andre er at være os selv med alt hvad det indebærer.

Alt det påtagne "sådan skal jeg være og tænke som kristen for at andre kan se jeg er en Kristen" bliver MEGET hurtigt gennemskuet. Jesus forvandler os til det samme billede (som ham) over tid, år.

Noget af en proces der sker når vi lever dagligt med ham. Og ikke noget vi præsterer og derfor kan rose os af.

Helligånden bor i os og ses af mennesker når vi ikke stiller os i vejen med vores "jeg er så kristen" selvlavede ego.

Kong David dansede hele vejen offentligt til Templet da Pagtens Ark blev ført på plads. Og det var for fuld skrue iflg Bibelen.

Jeg tænker det vigtigste er at se hvad du SELV lægger i det når du danser. Uanset hvor du gør det.

Når din sti er ren, kan du egentlig være ligeglad med hvad andre tænker. - og forargelsen vil sikkert komme..

Det sjove/mærkelige er, at hvis vi fordømmer OS SELV for det vi gør, så gør andre det også.

Mens hvis vi gør det vi gør med ren samvittighed så er det MEGET sjældent nogen løfter et øjenbryn..

Sojourner

Svar | Citere | Advare

#2. Postet 31-12-2025 af Anonym

Godt og velskrevet indlæg. Giver anledning til refleksion.
Jeg synes ikke, der er noget i forb. med dans, der er passende som kristen og noget der ikke er, som du overvejer.
Der kan selvfølgelig i den ene eller anden konkrete situation være noget der er passende, eller mindre, - men er det ikke mere en social/selskabelig vurdering, og netop ikke en kristen.
Alle de gode formuleringer, du bruger om din danseglæde... livsbekræftende og naturligt; glæde og bevægelse; m.m.... er vidnesbyrd om, at du danser af et rent hjerte.

Jeg ønsker dig, at du vil danse videre med dit hjerte helt i fred. Det vil efter min mening være både livsbekræftende og totalt passende.

Svar | Citere | Advare

Seriøsfyr har ikke uploadet profilbillede!

Seriøsfyr siger: Bibelord: Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

Skriv Skriv her Skriv i megafonen