De mest almindelige tegn på forelskelse
Er jeg forelsket? Er han forelsket i mig? Hvordan føles det at være forelsket? Spørgsmålene er mange, når emnet er kærlighed og følelser.
I samarbejde med
Datingtjek.dk præsenterer vi dig for de mest almindelige tegn på forelskelse. Når du kender til de forskellige tegn, så kan du lettere vurdere, om han er forelsket i dig, ligesom du kan vurdere, om du selv er forelsket.
#1 Du får sommerfugle i maven, når du er sammen med en særlig person
Vi kender det alle sammen; det der med at få sommerfugle i maven, når vi møder en person, som vi synes er interessant.Det er en både mærkelig og utrolig rar følelse, som indikerer, at man er forelsket. Sommerfugle i maven kommer til udtryk ved en kildrende fornemmelse i maven. Du vil opleve et særligt sus i kroppen og vil måske endda blive en smule nervøs.Kan du nikke genkendende til disse følelser, så kan vi kun opfordre dig til at udforske det nærmere. Måske har du fundet dit livs kærlighed. Nu er spørgsmålet bare, om han gengælder følelserne.
#2 Du tænker konstant på ham
Finder du vedkommende så interessant, at du ikke kan tænke på andet, så er vi slet ikke i tvivl om, hvorvidt du er forelsket. At du tænker på ham hele tiden vidner nemlig om, at vedkommende har gjort et stort indtryk på dig.I nogle situationer kan det være frustrerende kun at tænke på én ting. Du vil måske ubevidst nedprioritere din familie og / eller venner, fordi du kun har én ting i hovedet. Det er ikke desto mindre en meget naturlig reaktion, når man er forelsket. Det vil dine nærmeste helt sikkert acceptere, hvis blot de ved, at du ser en person, som du er glad for.
#3 Du smiler mere og føler dig mere glad end normalt
Forelskelse er noget af det rareste i verden. Følelsen giver dig mere overskud og mod på livet, ligesom du vil opleve, at tilstanden vil gøre dig mere glad.Da man normalt smiler meget, når man er forelsket, så kan det også være svært at skjule over for sin omgangskreds, at man er forelsket. Men hvorfor også skjule det? Hvis du har nogle gode mennesker omkring dig, så vil de helt sikkert glæde sig på dine vegne. Kan du nikke genkendende til, at du er mere glad end normalt, og skyldes det en særlig person, så husk at fortælle ham det. Der er trods alt ikke noget skønnere end at få at vide, at man gør en anden person glad – ikke mindst hvis det er en potentiel kæreste.
#4 Du har svært ved at koncentrere dig
Koncentrationsbesvær er også et helt almindeligt tegn på forelskelse.Problemer med koncentrationen kan komme til udtryk i mange forskellige situationer. Det kan f.eks. være, at du har svært ved at koncentrere dig, når du skal løse opgaver på jobbet eller i forbindelse med din uddannelse. Det kan også være, at du har svært ved at koncentrere dig om noget så banalt som at føre en samtale eller følge med i en film.Du har svært ved at koncentrere dig, når du er forelsket, idet du kun tænker på én ting; din drømmepartner. Tusinde tanker vil som regel flyve rundt i hovedet på dig: Kan han også lide mig? Skal jeg udtrykke mine følelser over for ham? Hvorfor skriver han ikke til mig? Hvad laver han mon lige nu?
#5 Du savner ham hele tiden
Et sidste tegn på forelskelse er, at du tænker på din drømmepartner hele tiden. Han er i dine tanker hele dagen, hvad end du spiser morgenmad, deltager i et forretningsmøde eller børster tænder. Alle situationer minder dig om vedkommende, og du ville ønske, at han var hos dig lige nu. At savne en person, som man holder af, kan være hårdt, men det indikerer om ikke andet, at du har fundet den rigtige. Det er sundt at savne hinanden, så vend dem om og vær taknemmelig for, at du måske har fundet din kommende kæreste. Mon ikke, at han savner dig mindst lige så meget, som du savner ham.