Her kan du skrive en meddelelse som vil vises for alle på KristenDate.dk.
Skriv Skriv her Skriv i megafonen

Hvordan finder man kærligheden på nettet?

Rigtig meget har ændret sig siden fremkomsten af internettet. En af de ting, som har forandret sig rigtig meget, vedrører, hvordan vi mennesker søger efter kærlighed. I vores moderne samtid inddrages der nemlig i stigende grad digitale redskaber, når man jagter en mage.

De seneste 20 år har dating ændret sig rigtig meget. Før i tiden foregik langt det meste dating fysisk. Der var enkelte ikke-fysiske datingmuligheder, såsom kontaktannoncer i aviser og chat på tekst-tv, men det var virkelig begrænset. Sådan er tingene ikke længere.

Hvordan finder man kærligheden på nettet

I dag findes der ekstremt mange ikke-fysiske datingplatforme. Først og fremmest findes der en masse forskellige datingsider. Nogle sigter bredt, mens andre henvender sig til specifikke nicher. Det er den sidste kategori, vi, kristendate.dk, tilhører. Vores målgruppe er nemlig kristne singler, der leder efter kærligheden, så hvis det passer på dig, så opret da en profil hos os – det er nemlig ganske gratis.

Foruden de mange datingsider er der de seneste år også fremkommet en masse datingapps, hvorpå man kan finde kærligheden – og meget andet ofte. Det kan være en jungle at navigere rundt i de mange ikke-fysiske datingmuligheder, men heldigvis findes der flere forskellige medier, der guider fortvivlede singler.

Et af disse medier er ’Find en kæreste’, hvor de besøgende både kan finde oversigter over og beskrivelser af de bedste datingsider og -apps. Derudover kan de besøgende også finde en masse fine artikler med tips til at finde kærligheden.

Ikke blevet lettere at finde kærligheden

Som udgangspunkt tænker de fleste nok, at det øgede antal datingmuligheder må have gjort det lettere for den enkelte dansker at finde sig en kæreste, men en række ting tyder på, at det ikke nødvendigvis har været tilfældet.

Kigger man på statistikker over antallet af singler i Danmark, vil man nemlig se, at antallet har været overvejende stigende de sidste 20 år.

Men hvorfor dælen har udviklingen været sådan?

Det skyldes nok flere forskellige ting. Blandt andet at det langt fra er alle datingsider og -apps, som animerer brugerne til at indgå i dybdegående relationer – og en sådan relation er altså bare nødvendig, hvis en flirt skal udvikle sig.

Vi kan vist godt konstatere – uden at fornærme nogen -, at mange datingapps er overfladiske. På de overfladiske apps er der mange brugere, som ikke nødvendigvis målrettet leder efter en kæreste, men i højere grad benytter app’en som tidsfordriv og for at få bekræftelse.

Derudover er der nok også en hel del, der farer vild i de mange datingtilbud og simpelthen giver op. Lige såvel som der sikkert findes en del, der finder det udfordrende at date ved hjælp af nye medier og teknologier.

Ja, årsagerne til udviklingen er derfor mange...

Hvor om alting er, kan det heldigvis lade sig gøre at finde en kæreste online – det har vi set mange eksempler på, og herunder giver vi vores bedste råd til, hvordan du kan effektivisere din jagt på en mage online.

Vælg den rette datingside

Som sagt findes der mange forskellige datingsider, og det er vigtigt, at du vælger en datingside, der passer til dig og dine ønsker samt behov. Hvis du er seriøs i din jagt på kærligheden, så find en datingside, der fortrinsvist består af seriøse medlemmer.

Måske kan du med fordel også vælge en niche-datingside. Ønsker du, at din kommende kæreste er kristen eksempelvis, skal du naturligvis vælge vores.

Er du derimod en senior, der søger en jævnaldrende kæreste, bør du vælge en af de forskellige seniordating-sider.

Gør noget ud af din profil

Når du tilmelder dig en datingside, vil du få en profil, som du kan udfylde og tilpasse. I forhold til dine muligheder for at få succes er det meget, meget vigtigt, at du udfylder din profil godt og grundigt.

Dette vedrører blandt andet at skrive en god, levende profiltekst, der præsenterer dig på en autentisk og fornøjelig måde. Skriv lidt om, hvad du godt kan lide, hvilke værdier du har og så videre. Måske også lidt om hvad du leder efter.

Derudover involverer det, at gøre noget ud af sin profil, at have nogle gode billeder, så de andre medlemmer kan se, hvilket skår du er.

Vær aktiv og åben

Den største fejl, som man kan begå i forhold til at date online, er at tro, at kærligheden kommer til en, så snart man har tilmeldt sig en datingplatform. Dating online kræver nemlig – ligesom at date offline – energi og engagement. Det er vigtigt, at du er aktiv og åben.

Henvend dig meget gerne til de medlemmer, du finder interessante, og sørg for at bidrage med energi og nysgerrighed til de samtaler, du ender med tage del i.

Du skal virkelig ikke være bange for at give noget af dig selv. Jo mere personlighed du kan farve en samtale med, desto bedre.

Hvis du følger ovenstående råd, er du godt på vej til at finde kærligheden online :)
Her kan du skrive en meddelelse som vil vises for alle på KristenDate.dk.
Skriv Skriv her Skriv i megafonen
annonceAdam og Eva